4. Familieindkomst

Familien som institution kan betragtes som den primære forbrugerenhed. Familiens indkomst er derfor velegnet til analyse af borgernes forbrugsmuligheder. For at sammenligne indkomst i familier af forskellig størrelse og sammensætning anvendes den ækvivalerede disponible indkomst.

 

Familiens indkomst opgøres på baggrund af alle familiemedlemmers indkomst, idet hver familie skal have mindst en fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ved årets udgang, som bor i Grønland både primo og ultimo året.

 

Ved udgangen af 2022 var der 31.535 registrerede familier i Grønland. Heraf opfyldte 28.367 familier ovennævnte kriterier. Disse familiers indkomstforhold danner grundlaget for opgørelserne af familieindkomst i 2022.

 

Oversigt 4.1 Gennemsnitlig familieindkomst. 2022

	Indkomst i alt	Skattepligtig indkomst	Disponibel indkomst	Ækvivaleret disponibel indkomst
	1.000 kr.
Hele landet	423	408	273	195
Kommune Kujalleq	333	313	221	163
Kommuneqarfik Sermersooq ...	491	480	308	221
Qeqqata Kommunia .........	424	404	278	197
Kommune Qeqertalik ........	335	317	224	159
Avannaata Kommunia ........	377	358	247	172
	Bosted
Byer	438	423	281	201
Bygder ...................	308	289	212	148
	Familietype
Par ...................	698	679	440	241
Enlige ..................	277	264	184	170
	Antal børn i familien
Ingen børn	355	344	230	198
1 barn ...................	526	505	337	196
2 børn ...................	652	629	411	194
3 eller flere børn ............	642	599	420	161

Kilde: https://bank.stat.gl/INDFI101

 

Den familieorienterede indkomststatistik tegner i store træk det samme billede af den geografiske indkomstfordeling som den personorienterede. Familiens indkomst er således væsentligt højere i Kommuneqarfik Sermersooq end i landets øvrige kommuner, ligesom familieindkomsten i byerne generelt også er højere end i bygderne, jf. oversigt 4.1.

 

Den demografiske indkomstfordeling viser – ikke undrende – at familiens indkomst i alt stiger, jo flere familiemedlemmer, den består af. Par har således – gennemsnitligt betragtet – en større indkomst end enlige. På samme måde øges den samlede indkomst – fx pga. børnetilskud – når familien har et eller to børn.

 

Familier med tre eller flere børn har tilsyneladende en lavere skattepligtig indkomst end familier med to børn. Til gengæld har familier med tre eller flere børn højere disponibel indkomst. Det tyder på, at familier med tre eller flere børn generelt modtager et større omfang af skattefri overførselsindkomst fx børnetilskud.

 

Det er imidlertid ikke retvisende at sammenligne hverken indkomst i alt eller disponibel indkomst for en familie på fx seks personer med en enlig uden børn. En familie med mange familiemedlemmer skal nødvendigvis have en højere absolut indkomst end familien med få familiemedlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder.

 

Omvendt er der også visse stordriftsfordele, som betyder, at den store familie ikke behøver den helt samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem, som den enlige, for at opnå samme forbrugsmulighed. Familien på seks personer behøver eksempelvis ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer.

 

For at gøre indkomsten sammenlignelig på tværs af familietyper, korrigeres indkomsterne med en ækvivalensvægt, hvorved vi fx kan beregne den ækvivalerede disponible indkomst, jf. oversigt 4.2. Læs om beregning af ækvivaleret disponibel indkomst i afsnit 7.8 i kapitel 7.

 

Oversigt 4.2 Gennemsnitlig ækvivaleret indkomst. 2022

	Disponibel indkomst	Ækvivalens- vægt	Ækvivaleret disponibel indkomst
	1.000 kr.		1.000 kr.
Enlig uden børn	178	1,0	177
Enlig med 1 barn ...............	203	1,4	146
Enlig med 2 børn ...............	221	1,7	127
Enlig med 3 eller flere børn ........	240	2,2	108
Par uden børn .................	401	1,5	266
Par med 1 barn .................	464	1,9	243
Par med 2 børn ................	492	2,2	222
Par med 3 eller flere børn .........	467	2,7	174

Kilde: https://bank.stat.gl/INDFI101

 

Ved beregning af den ækvivalerede disponible indkomst omfordeles indkomsten indenfor den enkelte familie. Alle familiemedlemmer – herunder også eventuelle børn – får tildelt samme ækvivalerede indkomst, uanset hvor meget det enkelte medlem af familien tjener. Med ækvivaleringen af indkomsten antages det således, at forbrugsmulighederne er helt lige fordelt mellem familiens medlemmer.

 

Som det fremgår af oversigt 4.2, har par fortsat størst ækvivaleret disponibel indkomst. Indkomstforskellen mellem par og enlige er imidlertid reduceret. Samtidig medfører et stigende antal børn, at familiens ækvivalerede disponible indkomst reduceres. Mens den disponible indkomst således stiger i takt med, at en familie har flere medlemmer, der kan bidrage til familiens økonomi, falder familiens ækvivalerede disponible indkomst i takt med at familien vokser. Det skyldes, at der i større familier er relativt flere børn over 14 år, som tildeles en højere ækvivalensvægt, og dermed reducerer familiens ækvivalerede indkomst mere end børn til og med 14 år.

 

Det betyder, alt andet lige, at familiens forbrugsmuligheder falder i takt med at antallet af børn i familien stiger.